Drikkevand består af mange dele og ikke alle er nogle vi tænker over, når vi anvender vandet i produktion, i privaten eller i f.eks. kantiner og industrikøkkener. Vi har fremhævet nogle af de væsentlige faktorer og grænseværdier herunder:

Farveniveau

En høj farveværdi indikerer, at vandet ikke er klart, men har en gullig nuance. Dette skyldes typisk et stort indhold af organisk materiale, såsom humus, hvilket også kan identificeres senere i analysen gennem en høj NVOC-værdi.

Grænseværdier for farveniveau:

- Ved vandværksafgang: Maksimalt 5 mg Pt/l, dog op til 10 mg Pt/l accepteres ved humusfarvning.

- I ledningsnettet: Maksimalt 15 mg Pt/l.


Uklarhed

Uklarhed, eller turbiditet, måles i FTU (Formazin Turbidity Units) og indikerer vandets grumsethed. Selvom høj turbiditet kan indikere tilstedeværelsen af fine partikler, der ikke umiddelbart ses med det blotte øje, kan et øget indhold af jern eller mangan ligeledes afspejles som forhøjet turbiditet.

Grænseværdier for uklarhed:

- Ved vandværksafgang: Maksimalt 0,3 FTU.

- I ledningsnettet: Maksimalt 1 FTU.


Lugt og smag

Drikkevand bør smage godt og ikke have nogen lugt  og bør derfor lugte relativt neutralt. Dette vurderes subjektivt i vandanalysen.


Elektrisk ledningsevne

Elektrisk ledningsevne, også kendt som konduktivitet, bruges til at vurdere vandets indhold af opløste salte og tjener som en hurtig metode til saltindholdskontrol.

Grænseværdier for elektrisk ledningsevne:

- Ved vandværksafgang og i ledningsnettet: Minimum 30 mS/m.


Magnesiumindhold

Magnesium, sammen med calcium, bidrager til vandets hårdhed. Et for højt magnesiumindhold kan påvirke smagen og virke let afførende.

Grænseværdier for magnesium:

- Ved vandværksafgang og i ledningsnettet: Maksimalt 50 mg Mg/l.


Total hårdhed

Calcium og magnesium bestemmer vandets samlede hårdhed, hvor høje niveauer resulterer i hårdt vand og lave i blødt vand. Hårdheden angives i tyske hårdhedsgrader (°dH).

Vandets hårdhedsklassifikation:

- 0°-4° dH: Meget blødt
- 4°-8° dH: Blødt
- 8°-12° dH: Middelhårdt
- 12°-18° dH: Temmelig hårdt
- 18°-30° dH: Hårdt
- Over 30° dH: Meget hårdt


Jernindhold

Jern er et element, der primært ønskes fjernet i vandbehandlingen på grund af de problemer det medfører, såsom aflejringer, vasketøjsproblemer, og dårlig smag. Selvom høje jernniveauer sjældent er skadelige, kan det under visse betingelser fremme væksten af jernbakterier.

Grænseværdier for jern:

- Ved vandværksafgang: Maksimalt 0,1 mg Fe/l.

- I ledningsnettet: Maksimalt 0,2 mg Fe/l.


Manganindhold

Mangan, som ofte findes sammen med jern, medfører lignende problemer, men i mindre omfang. Behandlet vand bør være helt fri for mangan.

Grænseværdier for mangan:

- Ved vandværksafgang: Maksimalt 0,02 mg Mn/l.

- I ledningsnettet: Maksimalt 0,05 mg Mn/l.


Mikrobiologiske parametre:

Coliforme bakterier betragtes som indikatorer for forurening, da de trives i miljøer sammen med sygdomsfremkaldende bakterier. Deres tilstedeværelse indikerer behov for yderligere analyser.

Escherichia coli (E. coli) i drikkevand indikerer frisk forurening og en risiko for sygdomsfremkaldende bakterier.

Kimtal ved 37° C og 22° C måler hhv. sygdomsfremkaldende og ikke-sygdomsfremkaldende bakterier, med specifikke grænseværdier for vandværksafgang og ledningsnet.